Hvad er angst?

Hvad er angst? Det er væsentligt at påpege, at det at være angst, bange eller bekymret er en helt almindelig – og nødvendig følelse for at man som menneske kan passe på sig selv og andre. Angst er en naturlig reaktion, vi får når vi oplever fare. Angsten sørger for, at vi reagerer hurtigt og instinktivt ved at vi f.eks. flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. 

Men nogle mennesker kan opleve at føle sig bange og bekymrede meget af tiden og det kan være ødelæggende for deres liv. Angst vækkes så snart din hjerne opfatter den mindste snert af, at dit liv er i fare – at du kan være i fare. Men her kan din hjerne også fejlfortolke situationen, så du tror, at du er i fare, selvom det ikke er tilfældet. Hvis angsten er hæmmende for den enkeltes livskvalitet, kan der være et behov for professionel hjælp og støtte til at håndtere angsten og få det bedre.

Image

Typiske symptomer på angst:

  • Hjertebanken
  • Åndenød/vejrtrækningsproblemer
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Sveden i håndflader og tørhed i munden
  • Ondt i maven

Typiske symptomer på angst:

  • Hjertebanken
  • Åndenød/vejrtrækningsproblemer
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Sveden i håndflader og tørhed i munden
  • Ondt i maven
 

Hvordan opleves angst?

Angst kan ramme os alle. Børn, unge og voksne, uanset alder og køn. Angst er en følelse flere og flere i samfundet oplever, og som kan give én bekymringer og dårligere livskvalitet og i særlige tilfælde føre til depression, fordi det hele kan virke uoverskueligt.

Angst kan ramme os alle. Børn, unge og voksne, uanset alder og køn. Angst er en følelse flere og flere i samfundet oplever, og som kan give én bekymringer og dårligere livskvalitet og i særlige tilfælde føre til depression, fordi det hele kan virke uoverskueligt.

Forskelligt fra person til person

Det er forskelligt fra person til person, hvordan angst opleves. Symptomer på angst kan komme på bestemte tidspunkter, fx lige inden du skal til en vigtig eksamen eller til et vigtigt møde med din chef, men for nogle mennesker er angsten til stede alle dage. Et simpelt møde eller noget du skal præstere til kan få kroppen til at gå i beredskab, som om du er truet på livet - også selvom du rationelt slet ikke tænker, at det er et problem. Angst påvirker vores krop helt uden for vores viljes kontrol gennem vores autonome nervesystem.

Det kan føles ubehageligt og voldsomt

Det er vigtigt at fremhæve, at selvom symptomer på angst kan føles virkelig ubehagelige og voldsomme, så er de ikke farlige. Symptomerne på angst er fysiske reaktioner, hvor hensigten er, at få dig til at trække dig fra en bestemt situation og når du bevæger dig væk eller ud af situationen, vil angsten dæmpe sig og din krop vil forsøge at komme i balance igen.

Symptomerne kan optræde i forskellige situationer

Overordnet kan symptomer på angst være de samme der viser sig, men de kan optræde i forskellige situationer og dermed føles meget eller mindre voldsomme.

 

Hvilke former og symptomer på angst findes der?

Angst kan have mange ansigter og angsten kan være indgribende og invaliderende for den, der oplever angst. Nedenunder kan du kort læse om nogle af de hyppigste former.

Image

Hvordan kan man behandle og håndtere angst?

En af de mest almindelige og effektive behandlingsmetoder kaldes eksponering. Det går ud på, at du step by step udsætter dig for det, som vækker din angst. Gennem terapeutiske samtaler kan jeg guide og støtte dig, så vi sammen tager et skridt ad gangen og du ikke står alene. Sammen kan vi undersøge og blive klogere på størrelsen af din angst og hvilken funktion den har. Hvis din angst påvirker dig på flere områder i livet, kan vi i terapien vælge et område, som du kan starte med at øve dig på. Dermed kan det føles mere overskueligt og du kan opleve, at du får nemmere ved at lykkes. I terapien kan vi også tale om og arbejde med vejrtrækningsteknikker, således at du lettere kan berolige dig selv og dæmpe din angst. 

sundhed.dk kan du læse endnu mere om angst, og om hvad der kan udløse det