Hvordan viser lavt selvværd sig?
Der kan være mange følelsesmæssige udfordringer, som du skal forholde dig til:
Lavt selvværd er knyttet til tanken om, at du ikke føler dig god nok.
For nogle dukker denne tanke op, når de oplever et konkret nederlag og for andre viser tanken sig dagligt og er medvirkende til at give dem en selvødelæggende og negativ tilværelse.
Mennesker som gang på gang har følelsen af ikke at være gode nok, vil oftest have haft gentagne nederlag i deres liv. Disse nederlag kan medføre, at de ikke længere tror på dem selv og dermed ikke har nogen forventning til, at de kan få det anderledes og bedre med dem selv.
Hvis du i forvejen forventer, at noget ikke kommer til at gå godt, så ligger det i din underbevidsthed, at det heller ikke skal gå godt. Derfor kan det være svært for dig at gøre, hvad der egentlig kræves for, at det kan blive en succes og positiv oplevelse i stedet for et nederlag.
Således kan et dårligt selvværd og selvtillid også påvirke hinanden, idet at dit dårlige selvværd kan have indflydelse på din evne til at præstere, hvilket skaber en ond cirkel, hvor både selvværd og selvtillid forringes.
For andre er det ikke alene nederlag, som fører til et dårligt selvværd og en dårlig selvtillid, men til gengæld en uvirkelig opfattelse af, at du skal være velset af alle, at du aldrig må lave fejl eller være uenige med nogen mm. Hvis du laver fejl eller hvis andre er uenige med dig, så kan du føle dig overbevist om, at det er fordi, at du ikke er god nok.
Som psykoterapeut har jeg tilegnet mig en ny arbejdsmetode, som hjælper dig til et bedre selvværd. Jeg tilbyder stolearbejde, som du kan læse mere om her.