Individuel terapi

Hos Holte Psykoterapi er jeg af den overbevisning, at du er eksperten i dit eget liv.

Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. Hver dag kan du møde forandringer, store som små. Nogle forandringer sker af din egen frie vilje, andre kan være påtvunget af virkeligheden eller af andre mennesker. Forandringer kan både være fascinerende eller skræmmende og netop her, kan det være interessant, hvordan du forholder dig til forandring. Din måde at forholde dig til forandring kan have en afgørende betydning for det liv du lever nu eller det liv, som du gerne vil leve.

Terapi kan være en effektiv og hensigtsmæssig støtte, hvis du har svært ved at håndtere dine problemer og udfordringer alene. Individuel terapi kan give dig en indsigt i måden, hvorpå du lever dit liv. Du kan lære at tilegne dig nye færdigheder, som kan hjælpe dig med at mestre og bryde med gamle uhensigtsmæssige mønstre. Terapeutiske samtaler kan hjælpe dig med at skabe større vækst, livskvalitet og handlekraft, hvis du har mistet fodfæste, fokus og mening med det du gør.

Ved vores første møde kommer jeg til at være lige der, hvor du befinder dig i din proces. Og herfra følges vi ad indtil du kan mærke og har en oplevelse af, at du er på vej derhen, hvor du gerne vil være. Hos Holte Psykoterapi er relationen betydningsfuld og relationen kan hurtig blive afgørende for et effektivt forløb.

Som sygeplejerske har jeg erfaring med at observere og skabe en relation til unge, som i perioder af livet kan have det svært. Som psykoterapeut har jeg tilegnet mig en ny arbejdsmetode, som har en gavnlig effekt på lavt selvværd. Du kan læse mere om, hvorfor får man lavt selvværd?