Hvorfor får man lavt selvværd?

Lavt selvværd er en problemstiling, som både unge og voksne oplever. Der kan være mange ting, som fører til et lavt selvværd. Måske er du aldrig blevet bekræftet særlig meget som barn eller du går rundt med en oplevelse af, at du ikke føler dig forstået eller set.

Det kan være du oplever mobning i skoletiden eller på dit arbejde. Mobning kan have store konsekvenser for dit selvværd og kan være med til at gøre dig usikker i sociale sammenhænge.

Både forældre, søskende, venner, lærere samt medierne kan sende os positive og negative beskeder om os selv. Og af en eller anden årsag er den besked, "at du ikke er god nok", den som hænger fast hos dig. 

Så hvad end årsagen er til dit lave selvværd, så bør du handle og få bygget dit selvværd op. For jo længere tid den selvkritiske indre stemme får lov til at fylde hos dig, jo sværere kan det være at slippe af med den. Du kan læse mere om, tegn på lavt selvværd.