Velkommen til Holte Psykoterapi


v/ Certificeret & Exam. Psykoterapeut (MPF)
Camilla Borgstrøm
Camilla Borgstrøm Psykoterapeut

Hos Holte Psykoterapi tilbyder jeg samtaler til unge og voksne, der ønsker at styrke deres selvværd og finde større balance i livet.

Du kan vælge at mødes i min praksis i Holte, deltage i en Walk & Talk- session eller gennemføre online terapi - alt efter hvad der passer dig bedst.

Mine samtaler tager altid udgangspunkt i dig og dine behov, så vi skaber trygge rammer for udvikling og forandring.

Hvorfor psykoterapi?

Psykoterapi er en måde at gøre noget godt for dig selv.

Gennem terapeutiske samtaler kan du opnå større selvindsigt og blive bedre rustet til at håndtere livets udfordringer. Psykoterapi kan hjælpe dig med at finde retning og bevæge dig hen imod det liv, du ønsker.

Hos Holte Psykoterapi lægger jeg stor vægt på at skabe en tryg og tillidsfuld ramme omkring dig og din proces. Jeg arbejder med en fin balance mellem støtte og udfordring – altid med respekt for dine grænser og dit tempo.

I terapien vil du opleve mig som en støttende hånd i ryggen. Det betyder, at vi følges ad, og at jeg er med dig i både det svære og det udviklende. Et terapeutisk forløb kan være en dybt personlig rejse, og jeg er her for at støtte dig hele vejen.

En psykoterapeut arbejder med en bred vifte af psykologiske problemstillinger og anvender samtaleterapi som behandlingsform.

Psykoterapeuter er uddannet inden for den private uddannelsessektor og har i løbet af deres uddannelse gennemgået både personlig udvikling og egenterapi – et vigtigt element i at kunne støtte andre i deres proces.

Der findes mange forskellige retninger og metoder inden for psykoterapi. Du er meget velkommen til at læse mere om min tilgang og arbejdsform her.

Image

Relationens betydning

Med min baggrund som sygeplejerske og psykoterapeut har jeg gennem årene mødt, hjulpet og støttet mange unge og voksne i deres personlige udvikling.

Mennesker med hver deres unikke livshistorie – men ofte med et fælles ønske om forandring og større livskvalitet.

Jeg tror på, at relationen mellem terapeut og klient er nøglen til personlig udvikling. Når du føler dig set, mødt og forstået, opstår der et rum, hvor forandring og vækst bliver muligt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon

51 33 05 06 eller skrive til mig på kontakt@holte-psykoterapi.dk – hvis du er nysgerrig, har spørgsmål eller ønsker at booke en tid.

Hos Holte Psykoterapi tilbyder jeg samtaler til unge og voksne, der ønsker at styrke deres selvværd og finde større balance i livet.

INDIVIDUEL TERAPI

Hos Holte Psykoterapi er jeg af den overbevisning, at du er eksperten i dit eget liv. Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. Hver dag kan du møde forandringer, store som små.

Læs mere
Læs mere

WALK & TALK TERAPI

Terapi behøver ikke udelukkende at foregå indendørs og siddende. Med Walk & Talk terapi kan vi rykke terapien ud i naturen, hvor vi taler om de problemer og udfordringer som optager dig, imens vi går en tur sammen.

Læs mere